onsdag den 30. april 2014

Husk solcreme! 5 Mærkeligste steder du kan blive solbrændt

Det er ingen hemmelighed at når man er på ækvator i ca. 1800 meters højde, så er det pænt vigtigt at huske de høje faktorer. Men hvad man ikke ofrer for en god tan, er det ikke rigtigt?

Til skræk og advarsel for alle jer som ikke bruger solcreme, er her en liste over de top 5 særeste steder vi er blevet solbrændte. Og ja, alle er sande.


5. Ørene (Anders) 

Giver egentlig fint nok mening - huden på ørene er ret tynd og udsat når de nu stikker ud fra hovedet. Men at have helt røde høreklapper, det er da ikke helt alment. Så husk den fikse safarihat inden I begiver jer ud.

4. Fødder (Magnus)

Turen til Pangani, var ikke just en sucess for dem med sart hud, især når man kun går i kipklapper. Men stadig, har I noglesinde set et par fødder med samme farve som jorbæris? Nej vel? Så med mindre man føler for at gå rundt i lukkede sko eller sokker i 30 grader fugtig hede, så er det på med et par lag solcreme på futterne.

3. Under armene (Anders)

Ok, helt ærligt, hvordan sker det?! Man render jo ikke rundt med den gode basarm hele dagen, vel? Men nej, de små møg-UV stråler er nogle snedige krabater. Så en t-shirt er nok kærkommen, skide være med truckerarme.

2. Knæhaser (Magnus og Marie)

Nej, nu må det holde! En ting er at benene bliver en smule branket, men at det udelukkende er knæhaserne der bluser op? Selv med solcreme? Måske har de religiøse mennesker hernede alligevel fat i den lange ende med tøj der dækker knæene.

1. Øjenlåg (Magnus)

... Jeg er løbet tør for ord. Solskoldet på øjenlågene. Og vi taler helt lyserøde, der var mange der var i tvivl om Magnus havde fået en allergisk reaktion eller om han var sprunget ud som dragqueen. Men nej, solskoldet på øjnelågene. Vi kan ligeså godt give op folkens, vi kan ikke vinde mod UV-strålerne. Læg jer bare ud i bikinien og få det meste ud af de D-vitaminer der nu må være. Jeg kapitulerer herfra. Slut.
Og prisen for mest uheldig solskoldning går til...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar