mandag den 12. maj 2014

Sidste tid før Tanzania

Naivasha, Hells Gate og Abedare 2-4/5

Så er der dømt lang weekend, vores første tur adskildt i mellem danskerne! De 8 sejeste af holdet tog op og besteg Mt. Kenya. Vi 3 andre dødelige tog til hhv. Hells Gate og Lake Naivasha, der sjovt nok ligger lige ved siden af vores gamle ven Mt. Longonot!

Turen startede lidt hektisk, da det viser sig at næsten halvdelen af os danskere har fået spærret vores kort. Og vi skulle betale turen up front in cash. Undertegnet var tæt på at flå hovedet af sig selv i ren panik. Men betalt blev turen, da vi altid kan låne lidt af hinanden.

Da vi kom ned til Naivasha blev vi tjekket ind på nok det mest luksuriøse hotel vi har oplevet på hele turen. Og så lige i tiden til frokostbuffet. Hotellet hedder Sopa Lodge, og vi fik at vide, at hvis vi skulle ud om aftenen, f.eks til aftensmad, så skulle vi eskorteres af en af vagterne. Grunden værende at flodhesten, det dyr der dræber allerflest mennesker i Afrika, kommer op og græsser i baghaven om natten.

Efter frokost skulle vi til Hells Gate på cykelsafari. Vi havde en helt fantastisk guide ved navn Chris, som kunne fortælle alverdens spændende ting om naturen. Naturen var også helt fascinerende, da Hells Gate er hovedsageligt består af dramatiske kløfter og savanne, hvor der lever bøfler, zebraer og impalaer. Og det skulle vi cykle igennem. 

Vi nåede frem til Hells Gate Gorge, hvor vores guide fortalte os at både Lara Croft filmen var blevet filmet, og gnu-scenen fra Løvernes Konge var blevet inspireret fra. 
Mufasa - NEEEEJ!!!


Næste morgen tog vi på en bådsafari på Lake Naivasha, hvor man kunne se fiskeørne, waterbucks og zebraer på en lille ø. Der var utroligt mange flotte fugle at se, men højdepunktet for adrenalin-kick var nok, at vi sejlede utrolig tæt på en flok flodheste som noget af det første. Så var stilen lagt, må man sige!



Vi kørte op til Abedare Nationalpark, som er en af de få tempererede regnskove i Kenya. Folk kommer for det meste for at se de smukke vandfald og den særprægede flora, men ikke så meget for dyrene. Ikke fordi der ikke er nogle dyr, det er bare så svært at se dem! Bøfler, elefanter og bushbucks springer ud fra en overvokset hæk og er væk i næste sekund.


Stedet vi boede på hed ”The Ark” og var så gennemført at vi boede i hytter og skulle briefes af en ”kaptajn”. Stedet ligger ud til et vandhul og har den fascinerende service, at man kan slå en alarm til, i det tilfælde at der skulle komme nogle sjældne dyr og drikke ved vandhullet. Vi fik f.eks et buzz, hvilket betød at en elefantfamilie var kommet på visit.

Vi sov som konger, spiste som dronninger og var godt mætte da vi kom hjem til Daraja. Det var bestemt sært ikke at have set de andre i 3 dage, men det gjorde bare gensynsglæden endnu bedre – især da de kunne fortælle om deres oplevelser på bjerget.

Youth Symposium 7/5

Vi skulle arrangere og facilitere vores eget Youth Symposium i denne uge. Et Youth Symposium er et arrangement, hvori man inviterer en masse unge ud til en række workshops. Vi var i dagene op til blevet trænet i facilitation og workshop design, og følte os derfor ret godt klædt på til dagens event. Vores gruppes emne hed ”Reproductive Health”. Vi havde diskuterede de bedste måder at ”frame” vores workshop på, og brugte hhv. ”Forum Theatre” og god gammeldags case-diskussioner. Vores participanter var dejligt aktive og rigtig friske på at diskutere næsten alle aspekter af casen. Alt i alt, en fed oplevelse. Og vi fik endda også en gæste-speaker: regionens uddannelses- og informationsminister (fed titel). Også han deltog i en af workshops’ene.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar