Tilbage på Daraja

Forum-teater 14.4 – 16.4

Dagens bedste nyhed – VI HAR IKKE VÆGGELUS! En af turens største ængstelser var at vi havde fået væggelus, da mange havde fået små bid på armene. Væggelus er også ret trælse, da de lægger æg i ALT ens tøj, og derfor er meget svære at komme af med. Men det viste sig at være sandfluebid (da de ikke kløede og vi ikke havde fået nogle nye siden Pangani), så det vil sige at vi ikke skal spraye og kogevaske alt hvad vi ejer! YES!

Programmet startede hårdt ud med det der kaldes ”Forum-Teater”, hvilket er en speciel form for interaktivt teater. Det blev startede i 70’erne i Brasilien, og går ud på at man fremfører en sketch med en trist slutning. Dilemmaet i stykket bør som regel være et samfundsmæssigt problem med en undertrykker og en undertrykt. Efter man så har fremført stykket spørger ordstyren (eller ”Jokeren”) så publikum hvad der kunne ændre situationen. Kunne den voldsramte kvinde slå igen? Bør det AIDS-ramte mobbeoffer stille sig op og forklare hvad AIDS er? Pointen er at publikum kommer med foreslag og skaber debatten. Så spiller man stykket igen, med publikums forbedringer. Publikum kan nu få lov til at råbe ”FRYS!” og så komme med flere rettelser, eller, hvis man er modig, komme op og selv spille rollen.

Vi skulle spille vores stykke for Daraja pigerne, og, fordi det tog udgangspunkt i deres oplevelser og udfordringer, handlede de alle om kønsroller og kønsdiskrimination. Det gik lidt langsomt for sig i starten, men til slut fik vi gang i debatten, og der var endda en der kom op og overtog en rolle! Mega sejt gjort! 

Masaai dans 17.4

Om torsdagen plejer vi som regel at have Coffee Bar, en slags debatklub, men i aften var det program blevet udskiftet med en gæsteoptræden fra de lokale Masaai unge. Den stod på sang og dans fra vores gæster, og bagefter fik vi mulighed for at stille dem nogle spørgsmål (hvad betyder den sang? Har i mange af sådan en slags danse?), hvilket de svarede på med stor forståelse. Vi blev til gengæld noget betuttede da de så spurgte os om vi havde nogle sange i vores stamme! 

Casanova alligevel

Aftenens højdepunkt var nok da nogle af masaaidrengene bejlede for de danske piger (herunder undertegnet), ved at byde dem op til dans og derefter hoppe. Ja, hoppe. Jo højere han hopper, desto mere attraktiv bliver han anset.

Børnehjem 18.4 - 21.4

Fredag var vi ude og besøge et børnehjem. Hjemmet er styret af en præst og hans kone fra den lokale Baptist-kirke. De lever af donationer fra andre kirker i lokalområdet, og har 28 børn permanent boende i alderen 5-19. De bor i 2 huse eller dorms - en til drenge og en til piger. Man sover 2 i en seng.

Billedet er taget af Marie

Pastoren i hans hjem. Billedet er taget af Marie

Udover præsten og hans kone arbejder der 2 kokke på hjemmet i et køkken der næsten kan sammenlignes med en bivuak.

Billedet er taget af Marie

Men på trods af de utrolig spartanske kår, var der liv og glæde at se over alt i hjemmet. Børnene var meget generte over for os (de var ikke vant til at se wazungu/hvide mennesker), men de var stadig rigtig glade for at snakke med de afrikanske deltagere og spille fodbold med dem. Ikke alle børn der bor på hjemmet er forældreløse. Nogle af dem kommer til hjemmet fra gaden, eller har HIV, men vi snakkede med en 19-årig ved navn Paul, som kom til hjemmet i 2006, for at søge hjælp til at betale for sin skolegang. Hans far nægtede at betale for Paul og hans fem søskende, og hans mor havde ikke råd til at gøre det alene. Idag går Paul i "secondary school", hvilket svarer nogenlunde til gymnasiet, og håber at læse til bygningsingeniør på universitet. Paul fortalte at personalet på børnehjemmet agerede forældre for mange af børnene, og anså selv de yngste beboer som sine egne småsøskende. Alt i alt, var der en rigtig hyggelig stemning, på trods af utroligt sparsomme faciliteter, ligesom resten af vores ekskursioner har vist os.

Mapenzi fra holdet er den ultimative afrikanske mama. Især hvad børn angår.

Børn der leger ude foran kirken. 

Mød Lokalsamfundet!

Kirke 16.3

”Kirke” består af en lerhytte med 10 rækker sæder og et elektrisk keyboard med tilhørende generator. Keyboardet spiller pivfalskt og spiller altid den samme kiksede rytme. Der var masser af sang, da vi besøgte kirken, alle aldersgruppe fik hver ca. 3 salmer at synge. Måske var det keyboardet, måske var det formiddagsheden, men næsten alle grupper lød SÅ uinteresseret! Senere hen var der en prædiken: 2 timers gratis Swahili lektion!

2 slags fattigdom 18.3

Vi skulle på 2 eksursioner i dag – en ude på landet og en i Nanyuki’s slum, for at illustrere hvordan fattigdom kom til udtryk.

Ude på landet er jobmulighederne ret få og ustabile. Vi besøgte et stenbrud, en sandgrav og et illegalt bryggeri. De to første fortalte at de er meget afhængige af lastbilerne der kommer fra byen og sælger deres produkt videre, fordi det er der at deres løn kommer fra. Bryggeriet er en anden sag. Som sagt er det en illegal virskomhed, og ligger derfor langt udenfor den nærmeste landsby hvor bryggerne bor. Alkoholen, kaldet chang'aa er brygget på majs, hvede og sukker. Man køber den pr. kop og må kun nyde maks to kopper, for ikke at blive opdaget af myndighederne. Generelt var der en ret stor afmagt her; det er ikke alle der er sikret et job, og der er ikke plads til innovation og kreativitet.

I slummen er det en helt anden sag. Her bor ca. 16’000 mennesker, og de fleste lever af små boder eller odd jobs hist og her. Vores guide, Salim, er caterer og bager sammen med nogle af sine venner. Og som så mange andre steder, så er network guld værd! Kender du nogen der mangler en bager, jamen så er du næsten sikret en lønseddel. Derfor virker slummen også mere som et stort landsbysamfund – fordi alle kan hjælpe alle, mens i landdistrikterne er det mere alle mand for sig selv.

Mudderkast 19.3

I dag øvede vi mudderkast! Eller, rettere sagt skulle vi hjælpe med at reparere en skole. Det gik ud på at man skulle blande vand og sand sammen og så klaske mudderet på væggene, uden at blive distraheret af uforskammet nuttede unger.

Til aften havde vi så barbeque, hvor nogle af de afrikanske drenge købte en ged. Altså, en levende ged. Som skulle slagtes i baghaven. Naturligvis var alle danskerne nysgerrige, men også en smule forfærdet. Det syntes afrikanerne der var meget morsomt, da det at slagte en ged er ligeså naturligt som selv at gå ned i Fakta og købe nogle hakkedrenge. Så nu har jeg set en ged blive slagtet og så spist kræet bagefter. Det giver virkelig et andet syn på ens madvaner, skal jeg hilse og sige. Men ikke nok til jeg bliver vegetar.

Stammekultur og aflyste ture 21.3

Vi skulle besøge 3 stammer i dag, som alle bor i lokalområdet: Kikuyu, Turkana og Borana. Det specielle ved denne eksursion er, at det er ret sjældent du har så mange forskellige stammer samlet på et sted, især når det er fra hver stammegruppe: Bantu, Nilote og Cushite. En kort sammenligning til den forvirrede: De tre stammer kan nogenlunde sammenlignes med nationer i Europa, f.eks danskere, svenskere og nordmænd. Men disse nationer tilhører en overkategori; Skandinavien. På samme måde tilhører Kalenjin, Turkana og Masai stammerne alle overkategorien Nilotes.

Den største forskelle på de tre stammer vi besøgte var husene. Kikuyu-kvinden Lea havde bygget sit eget hus ud af mudder og plastikposer som insulation sammen med datteren, og havde en stor frodig have og et par kyllinger. Turkana-konen boede in en rund lerhytte med stråtag, som hendes afdøde mand havde bygget. Der var mange huse rundt omkring, som tilhørte andre medlemmer af familien, og hist og her gik der geder rundt, men der var ingen have. Borana-manden boede med sin kone og 5 børn i en hytte med mønstre tegnet på væggen. Han levede af diverse odd-jobs, som dem vi så på ekskursionen d. 18, og drømte om at flytte til byen.

Alt i alt, en meget lærerig ekskursion, og vores guide Jack var virkelig god til at oversætte for os.

Så til den knap så fede del; pga. en bombetrussel i Mombasa fraråder Udenrigsministereiet alle danskere i at tage til kysten i Kenya. Og vi havde for en uge siden bestilt billetter til Mombasa i vores friuge.

Håber virkelige vi kan finde et alternativ…